Fyld bilen med nye planter til dit uderum
Elsker du det ikke bare?
Det her med, at komme afsted helt for dig selv, bare dig og din bil på vej ud og erobre verden for derefter, at lade sanserne få fuldstændigt frit løb!
Det gør jeg og forleden satte jeg mig bag rettet i en fuldstændig tom bil... der skulle jo være god plads til alle de nye friske forsyninger, som jeg havde planlagt at tage med hjem til mit nye uderum.
Som du måske allerede ved, så bor jeg i et stadigt ret ny bygget hus hvor, der absolut ingen have og uderum har været, at få øje på siden vi flyttede ind.
I min familie er vi den handy slags og derfor er byggeprocessen faktisk ikke færdig endnu selvom, at vi her om lidt til 1 juli har boet i vores hjem et år.
UdeRum frem for alt
Mændene i min familie som jo selvfølgelig laver alt det hårde arbejde, havde sammen planlagt, at garagen som vi selv bygger når, der lige er tid til det, skulle laves færdig før haven.
Øh nej... det skulle den bare ikke og godt jeg fik dem stoppet!
Jeg kunne nemlig slet ikke forestille mig, at holde sommerferie i vores nye hjem som familie uden, at kunne tilbyde børnene en græsplæne til boldspil og anden form for obligatorisk sommerhygge i vores uderum.
Vi blev derfor enige om, at lave rammerne for vores uderum færdigt og hvor bliver man dog bare "glad i låget" af, at indkøbe og plante alt det, som man drømmer om at opleve i sit eget uderum.
I dag er vores uderum så småt på vej op af jorden og der er denne gang KUN sat de planter i haven, som vi alle elsker og slet ikke har lyst til, at undværre!
Vil skabe en REN sansehave
I krukkerne på terrassen som går hele vejen rundt om huset, har jeg derfor plantet de mest smagfulde jordbær, duftende blå lavendler og den smukkeste hvide hortensia, som selvfølgelig skal have fundet sin rette plads i jorden her inden, efteråret engang sætter ind.
Lidt længere omme i baghaven kan man indtil videre så, gå på smags oplevelse i de lækreste brombær, blåbær og stikkelsbær buske som bl.a. min søn elsker mere end så meget andet!
En ting jeg dog er særligt spændt på, er mine nye havtorn træer.
Nu er jeg jo ikke som sådan typen, der undersøger alt før jeg går igang hvilket, jeg måske nogle gange burde.
Jeg er f.eks. smadder dårlig til, at følge en madopskrift da jeg hellere vil smage mig frem og derved skabe mit eget resultat.
I det her tilfælde fandt jeg så ud af efter, at være kommet hjem med de flotteste lysegrønne havtorn træer, at de for det første vist nok er ret langsomt voksende og så bliver de KÆMPE store... ja helt op til 5 meter!
Hmmmm....
Ja ja... det kan godt være, men omvendt, så finder vi vel ikke mange andre bær end havtorn, som er SÅ super sunde i så mange forskellige sammenhænge?
Hvorfor dog lade sig begrænse af noget, som egentlig slet ikke behøver, at have så stor en betydning?
Jeg mener, de kan jo beskæres, holdes nede og så må de vokse i det tempo, de nu engang gør, om det så skal tage flere år før, jeg kan høste de sunde bær og lave saft, marmelade og andet lækkert af dem, then so be it!
Alenetid i plantecentret
Nå for at komme tilbage på sporet, så endte jeg i et plantecenter i Århus og tog mig bare den tid i verden, som skulle til.
Det var fedt!
Ingen stress og jag efter også lige, at skulle nå, at hente børn den dag.
Faktisk måtte jeg igennem kassen og ud til bilen hele to gange, da jeg i indkøbsvognen slet ikke kunne have SÅ mange planter, som jeg havde sat mig for, at skulle have med mig hjem.
Solen skinnede, luften var lun og man kunne mærke sommeren, som var godt på vej.
Jeg stoppede bilen til med nye både små og store planter indtil, at den ikke kunne stoppes mere.
Vinduerne blev til hjemturen rullet helt ned, solbrillerne kom på og så var det faktisk fuldstændig ligegyldigt, at jeg måtte holde stille ude på motorvejen hele fire gange grundet diverse kø dannelser.
Det var nemlig en helt fantastisk dag!
Jeg var på toppen af det hele, for mit nye uderum føltes lige pludselig ikke længere helt så langt væk.
Sådan skaber du dit UdeRum, så det bliver dit LEVERUM
- Tænk over før du går igang, hvad du allerhelst vil omgive dig med.
- Før drømmen ud på en skitse, så du visualiserer det for dig selv og ved præcis hvor, planterne skal i jorden.
- Savner du sjæl og charme? Så hold dig ikke tilbage for, at gå en tur på loppejagt!
- Omgiv dig med det bedste af det, som vækker dine sanser.
- Mind dig selv om, at dit uderum ligesom dit hjem ikke skabes på èn dag... Det tager tid, at mærke efter hvad, der er det helt rigtige valg for netop DIG og din familie!