Går du på kompromis med energien i dit hjem?

Hvis vi nu skruer tiden lidt tilbage, så husker du måske indlægget hvor, jeg beskrev for dig hvilken ualmindelig lang rejse jeg selv har været på.

Vi flyttede engang ud på landet i noget, som jeg har hørt andre omtale som værende en gang skrot til bolig, men som vi selv så mulighederne i hvis bare, stedet fik et par kærlige hænder.

Hverdagen var dog konstant fyldt med dårlig samvittighed over ikke, at kunne få æstetikken og funktionaliteten op at køre på en gang. Det blev frustrerende fordi, at det på sådan en som mig, jo godt kan gå ud over noget så vigtigt, som den daglige trivsel.

Ved du f.eks. hvor stor en betydning dit hjem rent faktisk har for dit velbefindende, for dit humør og ja, for din trivsel generelt?

Det er bl.a. noget af det, som jeg vil komme ind på i mine blogindlæg til dig her på siden.

Jeg kender hver en lille følelse af ikke, at føle mig hjemme i eget hjem og ikke mindst hjemme i mig selv.

De to ting lyder måske til, at være meget forskellige fra hinanden, men tro mig – de følges ad, de går endda hånd i hånd sammen om, at give dig følelsen af den helt rigtige ro når, du endelig er hjemme hvor du hører til!

Sådan finder du den…

Som jeg ser det, så er det simpelt, men dog ikke helt så let, som det måske lyder…

Opskriften er nemlig, at du skal mærke efter. Du skal lytte til din stemme helt indeni, som guider dig når noget føles rigtigt eller omvendt, når noget føles helt forkert.

Et af de seneste eksempler jeg har fra mit liv er, at jeg sammen med min mand havde lavet en indretningsplan for vores nye hjem, som vi sammen med vores børn flyttede ind i tilbage i sommeren 2016.

Jeg ELSKER vores nye hjem og alt omkring det. Det er faktisk en følelse af ikke, at kan få armene ned igen!

Boligen har vi skræddersyet præcis efter vores behov som familie og efter hvad, som får os til, at føle os hjemme.

Det skal åbenbart lige være lidt skidt før, det bliver rigtig godt…

Planen på papiret var perfekt hvis, vi udelukkende skulle se på funktionaliteten samt det visuelle udtryk.

Ja huset blev faktisk bygget efter den plan for, at det ikke skal være løgn!

I en byggeproces er èn ting dog, om noget ser godt ud og en anden ting er, fungerer det nu også som man har tænkt?

Det gjorde det her rum altså ikke, i hvert fald ikke for mig!

Vi befinder os lige nu i vores mest hellige rum, soveværelset.

sovervaerelseer-foer

Soveværelsets indretning da jeg sov dårligt.

Min mand drømte og drømmer stadig om, at kan ligge i sin seng foran det store glasdørsparti med naturen på den anden side og bare nyde udsigten til blå den himmel og de smukke græsbakker.

Jeg kan godt forstå ham, jeg drømte om det samme. Virkeligheden viste sig for mig bare, at være en anden fordi det, at indrette sig autentisk jo i høj grad handler om vores følelser og hvordan vi har det når, vi befinder os i et rum.

Prøv engang at se godt på indretningen af soveværelset. Der er som sådan ikke meget at sætte en finger på, alt ser egentlig bare godt ud.

Den indretningsløsning vi på papiret havde lavet inden byggeriet gik i gang viste sig, at skulle holde mig vågen det meste af nætterne.

Jeg var på en måde godt klar over, at det havde noget, med indretningen at gøre, for jeg følte mig simpelthen ikke tryg. Det var som om, at alt foregik bag min ryg – hvilket det bogstaveligt talt jo også gjorde.

Når jeg lå i sengen var jeg nemlig placeret lige foran det kæmpe glasdørs parti med naturen ude på den anden side. Bag min ryg var så indgangsdøren til soveværelset fra resten af huset.

Se den her oplevelse handler i virkeligheden om, at den mest rigtige indretningsløsning efter min overbevisning faktisk skal findes frem i det vi sanser og føler. Skulle vi prøve, at vende sengen om ville vi jo stadig, kunne se ud af ruderne og ud i naturen. Det vil bare ikke være placeret lige foran os.

Vi kan have nok så mange retningslinjer og indretningsprincipper, som i mange tilfælde er gavnlige, at gøre brug af. Men jeg tror på, at vi blot skal bruge dem som ren og skær inspiration hvis, vi er ved at fare vild.

Det vigtigste indretningsprincip jeg vil råde dig til, at bruge er: ”Indret med din sjæl.”

Lytter du til din sjæl og indretter i samarbejde med den, så opnår du en indretning, som er skabt ud af de helt rigtige energier for dig, som jo netop skal leve i dit hjem.

Det er her, personligheden skinner igennem og det er her, dit hjem bliver til dit hjem!

sovervaerelse-efter

Soveværelsets indretning i dag.

Et Feng Shui princip…

Det er måske ikke den mest optimale løsning visuelt da væggen, som sengen her står op af, nemlig er en anelse mindre end den væg, som vi planlagde rummets indretning efter.

Men i en byggeproces kan man jo ikke være tilstede i rummet og afprøve det hele før, man træffer sine valg. Vi måtte derfor gætte os frem til hvad vi troede, ville være den bedste løsning.

Jeg sover hver nat nu heldigvis trygt og godt igen takket være den nye indretning hvor, jeg føler, jeg bedre kan overskue rummet.

Når ikke vi kan se den dør, som er indgangen til vores soveværelse, kan det give os følelsen af utryghed. I mit tilfælde lå jeg samtidig foran den store glasdør hvilket indenfor Feng Shui åbenbart kaldes for ”skudlinjen”

Jeg er sidenhen blevet bekræftet i, at det faktisk viser sig, at være en af de vigtigste indretningsprincipper indenfor Feng Shui netop hvordan, du placerer sengen i dit soveværelse. Placeringen er nemlig altafgørende, for hvilken energi du ønsker at skabe. Se det giver jo pludselig mening!

Døjer du også med dårlig nattesøvn og lyder noget af det,  jeg har oplevet, som noget du kender til, så kan jeg kun anbefale dig lyn hurtigt, at få kikket på indretningen af dit soveværelse igen. Der kan selvfølgelig være mange forskellige faktorer som gør til, at vi ikke sover optimalt, men mange af dem handler ofte om måden for hvordan, vi har indrettet vores mest hellige rum i hjemmet på.

Dette rum skal tanke os op med fornyet energi. Det skal give os nye friske kræfter og give os lov til, at restituerer efter en måske lang dag ude i marken. `Derfor går jeg i dag altså ikke på kompromis selvom, at indretningen af vores soveværelse jo havde en helt anden indretningsplan fra begyndelsen.

Nu vil jeg ønske dig god fornøjelse med dit projekt om også, at finde frem til de bedste energier i dit hjem!

 

Ha en skøn dag!

Maria

Efterlad en kommentar





This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

OM BY STEINVIG

autentisk-indretning

Autentisk Leverums Designer/ Livsstils Formidler. Designtosse med passion for historien, æstetikken og kontrasten i, at inviterer naturen med hjem.

indret-med-din-sjael

Indret med din sjæl

Indretning-tips-ideer

Tips & ideer

lyt-til-naturen

Lyt til naturen

autentisk-indretning-ude-inde

Autentisk indretning – både inde & ude

Min autentiske livsstil

Follow
Follow